Højlænderne på Bøgeholmgaard
Af Sophus Jacobsen

Den 16/12 2003 blev der holdt erfa-møde på Bøgeholmgård. Emnet var, ud over at se hvordan vi har indrettet os med vores højlændere, "dyreregistrering".

Antallet af deltagere var dog noget begrænset, hvorfor vi under det efterfølgende kagebord blev enige med Lisbeth om, at vi ville delagtiggøre jer i vores virke ved at skrive et indlæg til "Muh".

Historie:
I 1999 flyttede vi fra Østerbro til Bøgeholmgård ved Ålsgårde. Bøgeholmgård er en trelænget gård med 13½ ha jord. Heraf er ca. 5½ ha skov på tørvemose, ca. 1 ha have mm., og de øvrige 7 ha er græsmarker. 1½ ha af disse ligger på en matrikel 1 km væk, resten ligger direkte op til huset. På gården bor foruden Maria og jeg, min mor, hendes mand og deres datter.

I foråret 2000 fik min mor, som følge af at vi havde mere jord end deres islandske heste kunne bruge, den ide, at vi skulle have et par køer. Ydermere at det skulle være højlændere, for dem havde de set ved Poda butikken på Fredbogaard i Græsted. Fredbogaard (Mette og Svend) havde også en hjemmeside, som fortalte om dyrene, samt en liste med dyr, som var til salg. Vi aftalte med Mette og Svend, at vi skulle komme og kigge på dyrene, og det gjorde vi så en søndag i foråret 2000. Vi fandt to kvier, der så søde ud (Naomi og Okira) og aftalte, at dem skulle vi ha’, og at de skulle leveres til os primo oktober måned, når Naomi havde gået hos tyr i 3 måneder.

Vi snakkede også om, at vi året efter skulle leje eller købe en tyr til vores nyindkøbte kvier. Efterfølgende viste det sig så, at Okira og Naomis linier passede meget dårligt sammen, så Mette foreslog, at vi i stedet skulle have halvsøstrene Nellie og Obis, der begge var gule/røde.

Det gjorde ikke os den store forskel, så da Nellie havde gået hos tyren Macbeth fra Juni til November, ankom de til Bøgeholmgaard den 12/11 2000.

Den 19 Juni 2001 kælvede Nellie, efter lang tids venten, med Bøgeholmgårds første kalv, der fik navnet Rosa. Som de fleste af jer ved, er de jo nogle kære størrelser, så vi skulle lige tage mod til os for at få sat øremærkerne i . Min mor mente, det var synd at forstyrre mor og kalv i de første timer, så mærkerne kom først i næste morgen, da jeg kom hjem fra en tur til Lolland. At vente så længe kan normalt ikke anbefales, da man jo risikerer, at kalven bare løber sin vej, men både mor og kalv var heldigvis føjelige.

Midt på sommeren lånte vi en tyr, Prelude af Fredbogaard, til løbning af vores to damer. Han var en meget omgængelig herre, så dette gik fint.

Fangefold/fangeboks:
Da vi efter et år nærmede os november 2001, skulle vi jo have taget nogle blødprøver for BVD, så hvordan klarer man nu lige det. Vi besluttede at bygge en fangefold/fangeboks med tilhørende læskur. Den blev bygget i Poda stolper Ø14 og hjemmeskårne Ege-planker på 25-40mm i tykkelsen. Læskuret er en carport fra et byggemarked, der gør sig fint til andet end biler.

Efter at have afprøvet fangefolden ved blodprøver, klovbeskæring og indfangning ved sygdom må jeg indrømme, at jeg ikke ville købe kvæg igen, hvis ikke jeg havde en ordentlig fangefold. Den er et uundværligt stykke værktøj ved indfangning og håndtering og sikrer tryghed for både folk og fæ. Jeg priser mig lykkelig ved, at vi ikke havde nogen episoder det første år, hvor vi akut havde haft brug for en fangeboks.

Da vores fangefold har en permanent placering og ikke kan flyttes rundt, har jeg i år bygget en mere, så vi nu har en fangefold placeret på folde i hver ende af ejendommen. Dette er en fordel, når man har mere end bare et par dyr, og følgelig næsten altid er tvunget til, at dele besætningen i mere end en flok. På den nye fangeboks har jeg valgt at opgradere de svageste punkter, da et par af beslagene på den første var blevet bukket ved brug. Min erfaring efter at have bygget samt testet to fangefolde er…… materialerne kan ikke blive for kraftige!!!

Historie forsat:
Sommeren 2002 fik vi tyrekalvene Sigurd og Samson efter Prelude. Begge disse blev fra fødslen vænnet til mennesker og har hele deres liv været håndtamme. Alle vores dyr er i dag tamme, men det har taget et år, en masse tid samt stor tålmodighed.

I sensommeren 2002 købte vi en dun tyr, Rufus af Barup. Han var en lille spirrevip på kun et år, men vi valgte ham, fordi han var meget køn og, skulle det siden vise sig, også yderst omgængelig. Han viste sig desværre i første omgang at være lidt for klejn til opgaven, da kun 1 ud af 3 køer/kvier blev ikælvet det år. Han er dog kommet efter det og vejede ved 23 måneder 550 kg.

I april måned 2003 fik vi kåret Obis, Rufus og Nellie. De blev kåret til henholdsvis 88, 87 og 82 i helhed, så Morten Ege mener åbenbart også, at Rufus har udseendet med sig.

Rufus blev, grundet det nedslående løbnings resultat i 2002, hvor kun en ko blev ikælvet, sat til damerne 1. juni 2003. Det viste sig dog hurtigt at han var vokset med opgaven, da han denne gang ikælvede dem i første forsøg, hvorfor vi nu venter to tidlige forårskalve, henholdsvis 15. og 29. marts 2004.

Den 19. juli 2003 fik vi vores fjerde kalv, Bøgeholmgårds Thyra. Som andre, der har fået kalve i sommervarmen også har prøvet, blev hun angrebet af spyfluer. Da både ko og siden kalv var tamme, kunne vi holde hende fri for mider, ved at kæmme hende for æg to gange dagligt, primært omkring haleroden, men også under og bag ved forbenene. Thyras mor er gul/rød og faderen er dun, men indtil videre er Thyra stadig lys sølv uden, at det ser ud til, at hun bliver mørkere, så det bliver spændende at se, om det holder ved.

I november måned 2003 købte vi en rød kvie, Rachel af Fredbogaard, til erstatning for koen Obis, der desværre har fået konstateret kræft i et tand-anlæg. Planen er, at hun skal slagtes, når Thyra er gammel nok til at undvære hende, og i god tid inden hendes almene velvære bliver påvirket af den voksende tumor. Pga. den planlagte slagtning har vi undgået at lade hende løbe i denne sæson, og satser i stedet på, at forårets tredje kalv bliver leveret af Rachel, der har gået hos Macbeth af Fredbogaard siden april.

Vinterfodring:
Den første vinter fodrede vi med ensilage fra året før samt gammelt brød fra bageren. Hver kvie fik ca. 10-12 kg ensilage samt brød.

I vinteren 2002/2003 fik køer/kvier 7½ kg ensilage samt ca. 1½ FE i kraftfoder (byg/grønpiller/sojaskrå). Dog blev de sat på ca. 7½ kg ensilage uden kraftfoder i marts-april for at komme lidt ned i vægt. Dette var dog stadig for meget til kvien Rosa, som ved udgangen af vinteren stadig var "noget svær". Hun er dog vokset fra det i løbet af sommeren og efteråret og er pt. kun tilpas godt i stand.

Rufus samt tyrekalvene fik ca. 8-10 kg ensilage samt 2½FE af ovenstående blanding hele vinteren. De blev ikke tynde, men kunne nok have haft lidt større tilvækst med en lidt mere intensiv fodring.

Denne vinter 2003/2004 har vi alt for lidt grovfoder, da vores udbytte fra græsmarkerne på trods af et godt år er blevet meget lille. Dette grundet for sparsom gødning af jorden samt et første slet, der måtte tages som hø, da marken var fyldt med ranunkel. Derfor fodrer vi i år med ca. 3-5 kg ensilage pr. dyr samt en masse hvedehalm, som købes af den lokale maskinstation. Derudover får køerne/kvierne, som er i meget fin foderstand, ca. 1FE kraftfoder(grønpiller/sojaskrå) + mineraler(KM3). Tyrene får alle ca. 4FE i kraftfoder (grønpiller/byg/sojaskrå) + kalk og mineraler(KM3).

Normalt er det vores mål kun at fodre med græsensilage og så udelukkende bruge kraftfoder som et supplement til kalve og svage dyr i flokken. Dette fordi det er nemmere kun at fodre få gange med store mængder ensilage, end som i år, hvor vi giver ensilage om morgenen og kraftfoder/halm om aftenen. Samtidigt tror vi ikke, de har haft kraftfoder i de sidste 20.000 års evolutions forløb, så mon ikke naturen har tilpasset deres maver, så de passer bedst til græs?

Marker/folde:
Alle vores marker på nær "udmarken", som udelukkende bruges til slæt, er udlagt til græsfolde. Vi har 2 vinter folde på sammenlagt ca. 1 HA samt div. jordfolde til hestene. Resten, ca. 5 HA, er udlagt som 2 folde på henholdsvis 2 og 3 HA. I midten af disse er lavet en drivgang, hvoraf dyrene (heste eller kvæg) kan ledes fra ende til anden. I denne drivgang er så 5 led til hver side, så man kan lave skillefolde og på den måde få op til 10 folde plus de 2 vinterfolde, som også bruges til afgræsning om sommeren. Reelt tager vi 1. slæt på den store fold (3 HA) omkring den 15 juni, hvorefter den inddrages til afgræsning efter behov resten af sommeren. Hvis der er græs nok, kan der tages 2. slæt på op til 2/3 af den store fold.

Fordelene ved dette arrangement er, at der skiftevis går heste og kvæg på foldene, og der derved går der 6- 8 uger imellem afgræsning af samme type dyr, hvorved smittetrykket af f.eks. indvoldsorm holdes nede. Derudover er maskin-behandling af marken nem, da man kan tage skillehegnene ned og derved få et stort areal i stedet for 5 små. Dette sætter maskinstationen i hvert fald pris på. Derudover bliver det billigere at få udført arbejdet samt pænere ved f.eks. pløjning, da man ikke får så mange furer omkring hegnene.